Åbningstid Mandag - Fredag 08:00-16:00
Toll Free 1800.899.900

Hvad laver vi

Arkitekt Design

Tilgang til god arkitektur er grundlagt på dialog. Vi starter altid ud med at involvere de mennesker, som vores projekter berører. Et projekt starter med en forventninsafstemning af bygherrens ønsker, brugernes behov, med udgangspunkt i bygningslovgivningen og myndighedskrav. NYT BYGNINGSRELEGEMENT PR. 1 JULI 2018.

Indretning Design

Kom godt igang med indretning af dit hjem. Vi er specialister i sammensætning af materialer og farver og laver lyse og levende rum, hvor det er rart at være. Ved renovering tager vi hensyn til det oprindelige. Belysning, installationer, energi tænkes ind i projekterne fra skitsefasen, som en naturlig del af jeres ombygning eller nye hus.

Vores Faser

  • Program & Idé
  • Skitse & Myndighed
  • udbud & projekt
  • Udførelse & Tilsyn
Oftest indleder vi samarbejdet med et møde på tegnestuen eller hos dem. Inden den første streg tegnes, er det vigtigt, at vi får kendskab til jeres ønsker, behov og tanker om det kommende projekt, ikke mindst de økonomiske og tidsmæssige rammer. Rådgiveren er særligt uddannet til at varetage arkitektur, teknik, tid og økonomi i planlægnings- og byggeopgaver og varetager samtidig de menneskelige, æstetiske og funktionelle aspekter i en helhedsløsning. Tegnestuen har specialiseret sig i at vejlede private og projektudviklere i byggeprocessen. I denne proces har Arch Arkitekter ofte bygherre med ved tegnebrættet for at opnå det bedste samarbejde og resultat.Der er mange gode grunde, men inden I skriver under på købet af en ny byggegrund eller lejekontrakt, kan det være en god idé at benytte Arch Arkitekter som sparringspartner. Det gælder især, hvis I ønsker at bygge på en grund, hvor der skal tages hensyn til, geoteknik, miljø, landmåler, jordbundsforhold eller hvor grunden har store niveauforskelle.
Projektet begynder at tage form. I skitseforslaget kan I se den arkitektoniske idé bearbejdet, og at jeres ønsker og behov bliver opfyldt. Vi giver jer 3D billeder og rumlige tegninger, så I kommer så tæt på virkeligheden som muligt.Skitseforslaget viser bygningens placering på grunden, orientering i forhold til sol, lys, natur og terræn. Her er også vist plan- og facadetegninger samt inspirationsbilleder og eventuelle materialevalg. Når idéerne i skitseforslaget er godkendt af alle parter, går vi i gang med myndighedsprojektet, der danner grundlag for ansøgning om byggetilladelse hos kommunen. Vi indsender bl.a. plan- og facadetegninger, viser placering på byggegrunden, kloakering, adgangsveje til grunden mm. Vi sikrer os, at alle gældende lovkrav bliver overholdt. I denne fase indgår normalt en ingeniør, som vi gerne koordinerer med. Skulle der opstå nogle udfordringer med at få byggetilladelsen i hus, tager vi dialogen med kommunen. Vi har erfaringen, og er inde i gældende bygningslovgivning samt den tekniske dokumentation.
Der kommer flere og flere detaljer på plads. Før projektet kan sendes i udbud skal bygherre beslutte under hvilken entrepriseform, byggeriet skal udføres. Vi fortæller om fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer, så I kan træffe det rigtige valg til netop jeres projekt (totalentreprise, hovedentreprise eller fagentreprise). Vores tegninger og arbejdsbeskrivelser danner grundlag for den prissætning, som entreprenører, herunder både hoved- og fagentreprenører, giver efter udbudsrunden.

Konkurrenceelementet
i udbuddet sikrer, at priserne holdes nede, og vi rådgiver bygherre i valget af entreprenør ud fra de indkomne tilbud samt ud fra det kendskab, vi i forvejen har til de mulige samarbejdsparterne og deres styrker i forhold til det enkelte byggeprojekt.

Byggeriet bliver til virkelighed. Vi er med på byggepladsen som bygherres rådgiver og ser til, at I får opfyldt præcis de ønsker, som er aftalt for jeres kommende byggeri. Det kan være en stor fordel at have en rådgiver tilknyttet dit byggeprojekt, fordi det kræver et godt overblik over alle projektets dele at sikre en problemfri byggeproces. Vi tager ansvar for at holde overblikket på bygherres vegne og forklarer og involverer bygherre undervejs, så alle er med på, hvordan forløbet skrider frem.

Vi laver også nøglefærdige huse, hvor bygherre i princippet godkender skitserne, hvorefter vi varetager alle faser af byggeriet, og leverer et nøglefærdigt hus klar til at flytte ind i til fast pris og tid.

Se Alle projekter

Vores kunder siger